Efter et langt tilløb er Fisker Ocean endelig, og helt planmæssigt, gået i produktion. Det sker på Magna Steyrs CO2-neutrale fabrik i Graz i Østrig. Det meddeler Henrik Fisker i en mail til potentielle kunder. Heri skriver han:
“I dag [17.11.2022, red.] markerer den officielle start på produktionen af Fisker Ocean. Vi er glade for at dele dette øjeblik med dig. I de sidste to år har vi arbejdet på at bygge noget smukt. Sammen har vi taget mange skridt fremad, og selv om dette er det største skridt endnu, ved vi, at det kun er begyndelsen.”
I forbindelse med produktionsstarten har Fisker åbnet muligheden for at konfigurere bilen på hjemmesiden. Der er, ifølge Henrik Fisker, allerede lavet 63.000 reservationer på bilen. I midten af januar vil der blive åbnet for yderligere bestillinger, loves det.
Artiklen fortsætter efter annoncen

