Skæver du misundeligt til dem, der har automatisk udtræk på toilettet? Så har du mulighed for at støtte et Kickstarter-projekt, der giver dit gamle toilet samme evner. Flushwow kan eftermonteres i wc-kummer og sørger for at skylle ud efter dig, så snart du rejser dig.
Det kan lade sig gøre, fordi Floshwow består af to enheder. En infrarød styreboks, der monteres over toilettet og en motor, der sørger for at trække ud. Den monteres i selve vandtanken og burde være kompatibel med de fleste toilet-typer.
Men ikke nok med det. Flushwow kan indstilles til at skylle afhængigt af, om der er lavet “nummer et” eller “nummer to”. Står du fem og 60 sekunder foran kummen, leverer den et lille skyl. Opholder du dig derimod mere end 1 minut på brættet, kvitterer den med et stort skyl.
Artiklen fortsætter efter annoncen

