Da Steve Jobs præsenterede iPhone i 2007 satte den nye standarder for brugervenlighed på smartphones. Men det var først året efter, at iPhone virkelig forandrede verden, nemlig da Apple slog dørene op for App Store. Det skete den 10. juli 2008, for ti år siden, dagen inden iPhone 3G kom i butikkerne. For første gang nogensinde havde en telefon et centralt, samlet sted, hvor kunderne sikkert og nemt kunne hente udvidelser til telefonen – fra lommmelygter over spil til hele kontorprogrammer.
Andre planer …
Da App Store åbnede, var der 500 apps på hylderne. I dag er der langt over to millioner. Men. Det kunne nemt være get meget anderledes. Egentlig havde Steve Jobs slet ikke forestillet sig, at der skulle være en App Store på iPhone. Tværtimod havde han en ide om, at al tredjeparts-software på iPhone skulle være baseret på HTML5 og tilgås via browseren.
Artiklen fortsætter efter annoncen


