×
Gaming

Efter fødselsdagsfiasko udsættes dansk Pokémon Go-event

Safarijagten på sjældne Pokémons, der skulle løbe af stablen 5. august er udsat på ubestemt tid. Det samme gælder arrangementer i andre europæiske storbyer.

Safari Zone i Fisketorvet udsat til efteråret

Den 5. oktober skulle Fisketorvet i København omdannet til en af Europas få såkaldte Safari Zones, hvor man ville kunne fange ultrasjældne Pokémons – deriblandt typer, der ikke har været set i spillet endnu.

Men nu har Niantic, der står bag spillet, valgt at sløjfe eventet 5. august (København og Prag) samt 12. august (Stockholm og Amsterdam), som så i stedet vil blive afholdt ”senere på efteråret”. Safari Zone-events i Frankrig, Spanien og Tyskland i september samt et specialevent i Japan i midten af august er stadig på de oprindelige datoer.

Fødselsdagsfest blev en kæmpe fiasko

Det fremgår ikke af blog-indlægget, hvorfor de indtil videre fire events bliver udsat, men der er al ulig grund til at mistænke efterdønningerne af den store Pokémon Go Fest, der fandt sted i en park i Chicago. Eller fandt sted er måske så meget sagt – Pokémon-trænere fra hele USA havde betalt for at deltage, men oplevede blot, at serverne var nede det meste af dagen, så de i stedet fik en lang dag i en tætpakket park uden Pokémon Go og uden at fange den sjældne Pokémon alle deltagere var stillet i øje.

Firmaet bag Pokémon Go er blevet sagsøgt

Niantic har undskyldt, refunderet folks penge og givet alle, der deltog, guld til en værdi af $100 i spillet, samt den lovede Pokémon, men det er ikke nok for en flok spillere, der har anlagt et såkaldt ’class-action suit’. Det er en type retssag, hvor en person fører sagen på vegne af mange, og indtil videre har 20-30 deltagere sluttet sig til. Deres anke er, at de udover ikke at have fået den oplevelse, de var stillet i vente har haft yderligere udgifter bl.a. til flybilletter m.m.

Det er oplagt at formode, at Niantic vil være helt sikre på, at spillet kan klare presset og at de mindre Europæiske events ikke løber ind i problemer overhovedet. Pokémon Go er langt fra så populært, som det var ved premieren for et år siden, så sure fans og dårlig omtale er det sidste Niantic har brug for.

Hold øjnene åbne – de sjældne Pokémons er løs i byen

Som en plaster på såret, lover Niantic at visse Pokémons, der sjældent ses i Europa, vil være til at fange i visse Europæiske byer i en begrænset periode. Et oplagt gæt er, at byerne vil være dem, der har fået arrangementer aflyst, og at de sjældne Pokémons vil være nogle af de regionsspecifikke, der normalt ikke kan fanges på disse breddegrader – men det er rent gætteri.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.