Fra 2023 vil alle Fords biler være baseret med Android Automotive – og altså en række apps og tjenester fra Google. De to selskaber meddeler i dag, at de har indgået et 6-årigt strategisk partnerskab, der skal “tage Fords biler og online-tjenester til et nyt niveau”.
– Vi er lige nu i gang med den mest omfattende transformation i Fords historie med elektrificeringen af vores biler, nye digitale features og selvkørende teknologier. Vores nye og omfattende samarbejde med Google giver os helt nye kræfter på innovationsfronten, der for alvor vil modernisere vores forretning og give vores kunder bedre produkter end nogensinde, udtaler Jim Farley, Fords administrerende direktør i en pressemeddelelse.
Ford og Google har en fælles vision om at levere lettilgængelig, mere sikker og mere effektiv online-tilkobling af biler, som minimerer førerens distraheringer under kørslen. Ford lover også at bilerne opdateres med de nyeste teknologier via trådløse online-opdateringer.
Artiklen fortsætter efter annoncen

