×
GadgetsTophistorie

Fuglehuset bliver intelligent med Birdfy Nest

Det gode gamle fuglehus skal være intelligent, hvis det står til Kickstarter-projektet Birdfy Nest, der netop har åbnet for støtte.

Virksomheden Netvue har netop søsat deres Kickstarter-kampagne på fuglehuset Birdfy Nest. Det er et intelligent fuglehus, der via kameraer og kunstig intelligens, lader dig følge med i havens fugle og stadier.

Netvue er ikke helt ukendt med fugle og elektronik, da de tidligere også har lanceret et foderbræt med integreret kamera. Men Birdfy Nest er et klassisk fuglehus, af udseende, men er pakket med udstyr, der lader dig følge livet blandt de fugle, som måtte flytte ind.

Fuglehuset er udstyret med to kameraer; et filmer indgangen, mens det andet tager sig af det indvendige. Begge optager i fuld HD og understøtter naturligvis natsyn. Optagelserne lagres på det integrerede SD-kort og kan ses via den medfølgende app. Her får du samtidig også notifikationer, når der sker noget nyt.

Der er integreret sensorer, som måler luftfugtighed og temperatur, så du kan overvåge betingelserne. Kunstig intelligens orienterer om stadierne, der gennemgås i fuglehuset. Reddebygning, rugning, udklækning, fodring og til sidst fraflyvning fra reden.

Birdfy Nest holdes i gang af et batteri, som holder op til fire måneder. Vil du undgå at frakoble dette, når det skal oplades, så kan der tilvælges solceller.

Vil du gerne have fingrene i Birdfy Nest, så er billigste variant på Kickstarter 249 dollars eller cirka 1.800 kroner. Men så får du også tre ekstra indgange i træ med i varierende størrelser.

Det opsatte mål på Kickstarter er allerede opnået, så kaster du penge efter projektet, så kan du være rimelig sikker på at modtage en Birdfy Nest, når de udsendes fra juni måned i år.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.