Teknologi

Google bygger sit tredje datacenter i Danmark

datacenter

[dropcap]G[/dropcap]oogle har i dag løftet sløret for planerne om sit tredje datacenter i Danmark. Grunden i Toulov ved Fredericia blev købt allerede i 2015, men nu er Google klar med de endelige planer. Første etape skal stå færdig i 2020 og 1.500 mand skal nu i gang med byggeriet, fortæller Google i en pressemeddelelse.

Google vil bruge 4,5 milliarder kroner på at bygge datacentret, der færdigbygget anslås at at skabe arbejdspladser til 150-250 ingeniører, elektrikere og datafolk.

Grøn energi

Siden 2007 har Google officielt været CO-neutralt og når der tændes for datacentret i Fredericia vil servere også drives udelukkende af grøn energi, fortæller Google.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Når vi som virksomhed ønsker at dække vores energiforbrug med 100 procent grøn energi, gør Danmarks stærke grønne profil det til et godt sted at investere, siger Malou Aamund, direktør for Google i Danmark, i en pressemeddelelse.

Her skal de seks datacentre i Danmark placeres (Grafik: iNPUT).

Datacentre i Danmark

MERE OM SAMME EMNE:

Google er bare det seneste internationale firma, der vælger at placere datacenter i Danmark. Apple åbner til næste år et datacenter ved Viborg og har endnu et på vej ved Aabenraa. Facebook er i gang med at opføre et datacenter i Fraugde ved Odense. Det forventes også færdigt i 2020. Facebook har desuden købt en grund ved Esbjerg, hvor planen er at opføre endnu et datacenter.

Google har desuden – ligesom Apple – reserveret jord i Kassø ved Aabenraa med henblik på at kunne bygge endnu et datacenter.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.