Elektronik

Google er klar med rettelse til frustrerede Chromecast-brugere

Efter flere dages bøvl med fejlen "untrusted device" på Chromecast er Google nu ude med en officiel opdatering, der skal løse problemet.

Chromecast

Har du oplevet, at din Chromecast pludselig nægter at samarbejde og viser fejlmeddelelsen “untrusted device”? Så er der godt nyt: Google har nu udsendt en officiel rettelse, der burde løse problemet for tusindvis af frustrerede brugere.

Problemet opstod henover weekenden og har især plaget ejere af anden generation Chromecast og Chromecast Audio. Selvom Google endnu ikke har afsløret præcis, hvad der gik galt, tyder brugerspekulationer på, at årsagen kan være et udløbet certifikat indbygget i enhederne.

Google oplyser i et supportindlæg, at rettelsen bliver rullet ud netop nu og forventes at være nået ud til alle ramte enheder inden for de kommende dage. “Din enhed skal være forbundet til internettet for at modtage opdateringen,” understreger selskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men pas på med nulstilling: Hvis du har forsøgt dig med en fabriksnulstilling i frustration, kan der opstå problemer med at sætte enheden op igen. Google arbejder dog også på at løse netop denne udfordring, og råder brugerne til løbende at holde øje med support-siden.

MERE OM SAMME EMNE:

I mellemtiden har en bruger på Reddit delt en midlertidig løsning, som kan hjælpe med at få Chromecast-enhederne til at fungere igen, indtil Googles officielle opdatering rammer. Denne metode virker dog ikke for alle og kan forstyrre andre applikationer.

Bedste råd herfra er altså at have tålmodighed og vente til den offcielle rettelse lander på din enhed.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.