×
Teknologi

Google og Apple samarbejder om ny COVID-19-tracker

Et nyt sporingsværktøj skal fungere på tværs af iPhone og Android-telefoner, så der kan komme styr på COVID-19-smittekæderne.

De er konkurrenter, men svære tider kan smede umage parter sammen – og det sker også med Google og Apple, der fredag meddelte, at de arbejder sammen på at lave et COVID-19-trackingsystem, der skal fungere på tværs af iOS og Android. 

Begge virksomheder har allerede været forholdsvis aktive i kampen mod pandemien og skabt hver deres webside med screening og information om sygdommen. De sider er dog rettet specifikt mod amerikanere og det er endnu uvist om Google og Apple følger samme strategi med det nye sporingsværktøj eller om det kan bruges internationalt.

Det nye værktøj skal bruges til at holde øje med spredningen af virus, ved at lade enheder kommunikere via Bluetooth Low Energy (BLE) og se, hvem der været tæt på hinanden. På den måde kan man altså advare personer, der har været tæt på smittede, eksempelvis i supermarkeder eller i parker.

Parterne forklarer princippet i en illustration i det såkaldte white paper som de udgav fredag:

COVID-19

Google og Apple vil udgive en såkaldt API, der gør det muligt for myndighederne at bygge funktionen ind i apps, til maj. I denne fase er brugerne stadig nødt til at downloade en app for at deltage i kontakt-sporing, hvilket kan begrænse vedtagelsen.

Men i månederne efter, at API’en er udsendtt, vil virksomhederne arbejde på at bygge sporingsfunktionaliteten direkte ind i operativsystemerne, som en mulighed, der øjeblikkelig er tilgængelig for alle med en iOS- eller Android-telefon.

Systemet vil udelukkende fungere på officielle apps fra myndigheder og vil altså ikke kunne misbruges af tredjepart, fortælles det. En umiddelbar fordel ved at benytte Bluetooth LE i stedet for eksempelvis GPS er, at der ikke gemmes lokationsdata, men udelukkende “håndtryk” fra andre telefoner i form af en anonym kode.

Der vil heller ikke være en fælles server, hvor disse håndtryk samles, alle informationerne holdes på telefonen af privatlivsårsager.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.