[dropcap]E[/dropcap]r du Android-bruger og kunde hos Danske Bank kan du allerede nu tilmelde dit Mastercard til Google Pay. Selv om Danske Bank ikke officielt har lanceret Google Pay-understøttelse endnu, så virker det allerede. Undertegnede har netop tilmeldt sig med succes.
Googles trådløse mobilbetaling kom til Danmark i slutningen af oktober – og Danske Bank var hurtigt ude at fortælle, at de ville understøtte teknologien.
– Alle Android baserede telefoner med Android 5.0 eller højere kan bruge Google Pay. Så det er en løsning, som rigtig mange af vores kunder kan få glæde af. Vi ser derfor meget frem til at kunne tilbyde vores kunder løsningen, sagde Morten Schwaner, der er chef for kort og mobile betalinger i Danske Bank, dengang i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter efter annoncen

