Det er ikke nogen hemmelighed, at kampen om hurtiglader-ladestikkene øges i perioderne omkring ferier og helligdage. Når familierne skal på tværs af landet kan det være en udfordring at komme til huertigladereen. Det har General Motors en løsning på – og den forener samtidig elbiler med brintteknologien.
Hydrotec Mobile Power Generator, MPG, kan nemlig køres derhen, hvor der er brug for ekstra ladekapacitet. Der er ikke brug for installationer, for enheden producerer selv strømmen via brint.
Den nye hurtiglader kan for eksempel placeres ved motorvejen, ved forskellige arrangementer eller i tilfælde af en naturkatastrofe.Ideen er at erstatte CO2-svinende benzin- og dieselgeneratorer med en generator, der har brændselscelle og er tanket med brint, og et anvendelsesområde, som teknologien kan bruges til, er naturligvis elbilsopladning.
Artiklen fortsætter efter annoncen


