×
TeknologiTophistorie

Hård fremtid for Huawei: USA strammer grebet

Trump-administrationen vil nu også forsøge at forbyde udenlandske firmaer at sælge computerchips til Huawei.

Siden maj sidste år har det været forbudt for amerikanske virksomheder at sælge teknologi til Huawei, hvilket blandt andet betyder, at kineserne må undvære Google Mobile Services i sine telefoner. I sidste uge forlængende Trump embargoen mod Huawei med endnu et år, men det er ikke nok. Trump-administrationen vil nu stramme grebet yderligere. 

Det amerikanske handelsministerium har planer om at indføre nye regler, der betyder at udenlandske virksomheder, der bruger amerikansk teknologi, heller ikke må sælge computerchips til Huawei. Det kan potentielt være en grim mavepuster til den kinesiske gigant, der har brug for udenlandsk producerede chips til både mobiltelefoner og netværksudstyr.

Tanken er, at alle de virksomheder, der benytter – og fortsat ønsker at benytte – amerikansk teknologi i produktionen fremover skal have en skriftlig godkendelse fra de amerikanske myndigheder for at kunne sende produkter til Huawei. På den måde kan de amerikanske myndigheder effektivt kontrollere alle forsyninger til telegiganten.

Ved at benytte udenlandske underleverandører, underminerer kineserne den amerikanske handelsembargo, argumenteres det i en officiel skrivelse.

– Vi skal ændre vores regler, der udnyttes af Huawei og HiSilicon, og forhindre amerikansk teknologi i at muliggøre ondartede aktiviteter i strid med USA’s nationale sikkerhed og udenrigspolitiske interesser, siger handelsminister Wilbur Ross i dokumentet.

Det nye forslag eskalerer spændingerne mellem USA og Kina. I sidste uge truede Trump med at ”afbryde venskabet med Kina” og udvidede samtidig embargoen til maj 2021. Det bliver interessant at se, hvordan Huawei – og det officielle Kina – vil reagere på planerne. Den 31. marts sagde bestyrelsesmedlemmet Eric Xu til journalister, at:

– Den kinesiske regering vil ikke sidde passivt og se til, mens Huawei bliver slagtet på skærebrættet.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.