Signify har præsenteret årets sommerkollektion fra Philips Hue, der byder på to helt nye produkttyper, en interessant ny kontakt og masser af andet nyt. Det, der stikker mest ud, er et helt nyt skinnesystem med sit eget udvalg af lamper, samt den første bærbare, genopladelige lampe, der er designet til både inden-og udendørs brug.
Herunder en gennemgang af de nye produkter …
Philips Hue Perifo track lighting

Perifo er en ny produktserie fra Philips Hue, der består af skinner, der kan kobles sammen. Skinnesystemet kan fastgøres til væggen eller loftet og tilsluttes enten en stikkontakt eller et lampeudtag. Længden af skinnerne bestemmer man selv, ligesom man selv bestemmer hvilke og hvor mange lamper, der skal monteres derpå. I serien findes der farvede spots, pendler, light bars og light tubes.
Artiklen fortsætter efter annoncen





