Underholdning

Her er årets premierer på Disney+ Day

Thor: Love and Thunder får streaming-premiere på Disney+ Day og Obi-Wan får en tur mere. Se hele programmet her ...

Thor Love and Thunder

Den kritikerroste Thor: Love and Thunder får streaming-premiere på Disney+ den 8. September, under den såkaldte Disney+ Day. Det fortæller tjenesten i en meddelelse. Thor-filmen har de seneste måneder kunnet ses i biografen.

Ud over selve filmen er der også premiere på dokumentarfilmen Assembled: The Making of Thor: Love and Thunder. Og til Star Wars-fans er der også en godbid, nemlig Obi-Wan Kenobi: A Jedi’s Return, der ligeledes er en dokumentar om seriens tilblivelse.

I Thor-filmen går tordenguden op mod en galaktisk morder, kendt som Gorr the God Butcher (Christian Bale). For at bekæmpe truslen får Thor hjælp fra King Valkyrie (Tessa Thompson), Korg (Taika Waititi) og ekskæresten Jane Foster (Natalie Portman).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Filmen gøres i øvrigt tilgængelig i såkaldt IMAX Enhanced, der byder på 26 procent mere billedareal end de traditionelle film. Prisen er bjælker over og under billedet.

Ud over disse titler, vil Disney+ Day byde på følgende premierer:

  • Pinocchio. Robert Zemeckis har instrueret en genindspilning af klassikeren om dukken, der bliver levende. Tom Hanks har en bærende rolle som Geppetto.
  • Pistol. Disney+ har allerede været igennem historien om Pamela Andersons stjålne sexvideo. Nu fortsætter de med en anden semi-dokumentarisk serie om den engelske punkgruppe Sex Pistols. Pistol, som serien hedder, instrueres af Oscar-vinderen Danny Boyle.
  • Mike. Endnu en semi-dokumentarisk serie – denne gang om bokseren Mike Tyson. Mike er i otte afsnit og de første seks får premiere på Disney+ den 8. september.
  • The Simpsons: Welcome to the club. Lisa Simpson finder ud af, at det kan være sjovt at være slem.
  • Tierra Incognita. Vi følger Eric Dalaras (Pedro Maurizi), en teenager, der opdager en hårrejsende verden, mens han søger efter sandheden bag hans forældres mystiske forsvinden otte år før.
  • Frozen og Frozen 2 sing-alongs.
  • Cars on the Road.
  • Growing Up.
  • Epic Adventures with Bertie Gregory.
  • Wedding Season.

MERE OM SAMME EMNE:

Hvis du ikke allerede har abonnement på Disney+, kan du oprette dig via dette link – så tjener iNPUT samtidig et par håndører:

Sponseret linkHer kan du tegne abonnement på Disney+ 

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.