Mazdas første elektriske bil skal præsenteres under Tokyo Motor Show, men der cirkulerer allerede et billede, der angiveligt viser bilen – Mazda MX-30 – i al sin vælde. Selv om billedet, der stammer fra et japansk bilmagasin, er mærket med ”prototype” så adskiller bilen sig væsentligt fra de prototyper der tidligere er vist frem. Derfor spekuleres der i, at billedet i virkeligheden viser den produktionsklare model.
Mest interessant er det, at de små bagdøre ser ud til at være hængslet bagpå snarere end foran. Det, der på engelsk slang hedder suicide doors, fordi de anses for at være mindre sikre end en fronthængslet dør. De prototyper, der er blevet spottet, har alle haft fire lige store døre. Det kunne tyde på, at MX-30 er en smule mindre end prototypen.
Mazda har udgivet en række teasere for bilen i de seneste dage. For et par dage siden udgav Mazda en Youtube-video, der viser bilens silhuet:
Artiklen fortsætter efter annoncen


