×
Gadgets

Her er Microsoft Surface Pro 6

Ved et event i New York i aftes præsenterede Microsoft nyheder i sin Surface-serie, deriblandt Surface Pro 6 og Surface Laptop 2.

Microsoft havde masser af nyheder med, da deres oktober-event løb af stabelen i New York i aftes, dansk tid, og det var primært Microsoft Surface-serien, der fik den store overhaling. Der var ingen “revolutioner” men dog opdateringer af både Surface Pro-tablet, Surface Laptop og Surface Studio. Overraskelsen? At Microsoft stadig ikke har inkluderet USB-C opladning på nogle af sine produkter. Her er en hurtig oversigt over aftenens nyheder:

Surface Pro 6

Microsofts tablet ligner sig selv, men for første gang siden Surface Pro 2 fra 2013 kan den nu fås i en sort udgave. De store ændringer er under malingen. Ifølge Microsofts Panos Panay er maskinen 67 procent hurtigere end sin forgænger – og hvad der er mere imponerende så er batterilevetiden oppe på 13,5 timer, hævder han. Microsoft fortæller også at Surface Pro 6 får en 267ppi-skærm der har højere kontrast end nogen anden Surface Pro. Den understøtter op til 16 gigabyte RAM og en SSD-disk med op til brutale 1 gigabyte lagerplads. Prisen for en Surface Pro 6 med den mindste processor (Intel Core i5) starter ved 999 dollars.

Surface Laptop 2

https://youtu.be/dwK422sLD-s
Et af de produkter, vi desværre endnu ikke har set i Danmark, er Surface Laptop, der nu er opdateret til inkarnation 2. Ligesom Pro er den blevet malet sort og så er de primære ændringer sket under køleren. Takket være den ottende generation af Intels Quad Core-processorer er Laptop 2 op til 85 procent hurtigere end den første udgave af computeren – og batterilevetiden er samtidig oppe på imponernede 14,5 timer, hvis man skal tro Panos Panay. En præstation, der ikke bliver mindre imponerende af, at computeren har fået en lyseree, tyndere skærm med højere opløsning. Priserne for en Laptop 2 starter ved 899 dollars (ja, det er billigere end Surface Pro) og den er i handelen på den anden side af dammen den 16. oktober.

Surface Studio 2

https://youtu.be/RmVAbB3M-4Y
Det sidste hardware, der blev præsenteret, var en opdatering af skrivebordscomputeren Surface Studio 2, der er Microsofts alternativ til Apples iMac. Heller ikke Studio-computerne er kommet til Danmark endnu – men vi er mange der håber på, at der bliver lavet om på det med de nye modeller. Som med de øvrige produkter er nyhederne gemt under … overfladen. Den 28 tommer store trykfølsomme skærm er, ifølge Panos Panay blevet 38 procent lysere med 22 procent bedre kontrast. Microsoft har denne gang forsynet Studio-computeren med ren SSD-disk – og den understøtter op til 2 terabyte. Den kan forudbestilles fra i dag, men koster stadig spidsen af en jetjager – priserne for Surface Studio 2 starter ved 3.499 dollars, hvilket er 22.000 danske kroner inden moms og afgifter.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.