Vi har allerede skrevet om de nye Sonos produkter, som det åbenbart er utroligt svært for firmaet at holde hemmelige. Men en ting er løse rygter, noget andet er detaljerede informationer og billeder – og det er nu sluppet ud via The Verge.
Både wifi og Bluetooth
Som vi tidligere har skrevet får den nye højttaler både adgang til det “normale” Sonos wifi system og derudover også Bluetooth. På den måde bliver det muligt at medbringe den på stranden eller i sommerhuset. Derudover kan den oplades via USB-C – men der følger også en base med, som den kan lade på.
Tuner selv lyden
Hvis du allerede har Sonos højttalere ved du, at de skal indstilles til forholdene i rummet via en telefon. Normalt skal der bruges en iPhone til Trueplay-indstillingerne (Android er lukket land) men med den nye højttaler bliver det ikke længere et problem, for højttaleren finder selv ud af den optimale indstilling for rummet. Det er i sig selv ikke nyskabende, men det er første gang, Sonos bruger denne teknologi, og det er – så vidt vi ved – også den første gang, det bliver brugt i en bærbar højttaler.
Artiklen fortsætter efter annoncen

