Volkswagen topbossen Herbert Diess har aldrig lagt skjul på, at han har et kærligt konkurrenceforhold til Tesla og Elon Musk, som han har skamrost ved flere lejligheder. Men følelserne er vist gengældt af Musk, der forleden dukkede uventet op i digital form på en konference for 200 ledere i Volkswagen-koncernen.
Konferencen foregik i Alpbach, Østrig, og skulle ruste VW-lederne til en hurtigere omstilling til elektriske biler. Musk dukkede op via videokonference-software – og han beskrev blandt andet Volkswagen som “et ikon” og Teslas største udfordrer, skriver tyske Handelsblatt.
En af de ting, Herbert Diess ville vide, var hvordan Tesla kunne være så meget mere smidige end konkurrenterne. Hertil svarede Musk, at det “skyldes hans ledelsesstil og at han først og fremmest er ingeniør og dermed har øje for forsyningskæder, logistik og produktion”.
Artiklen fortsætter efter annoncen

