Apple Watch kan ikke sættes op uden at være parret med en iPhone, så man skal ikke ræse ud og købe uret uden at have en æble-brandet telefon – men det er trods alt nok de færreste, der har lyst at gøre det. Men når telefonen er sat op, kan den faktisk en del mere end hvad man lige skulle tro. Vi har samlet otte ting, Apple Watch kan gøre uden telefonen:
Afspilning af musik
Apple Watch kan faktisk godt afspille musik uden at være koblet op til en iPhone. Der er godt nok ikke oceaner af plads, for det er kun muligt at have 2GB musik – men det er faktisk også nok til at synkronisere en del – omkring 4-500 sange (alt efter kvalitet). Det kræver dog, at iPhone synkroniseres med en iPhone inden man efterlader telefonen. Og det virker naturligvis ikke med Spotify.
Trænings apps
Apples egne trænings apps fungerer til dels uden telefonen. Godt nok har uret ikke indbygget GPS, så man kan ikke tracke ruter eller lignende, men man kan måle det meste; hastighed, skridt, puls og så videre. Kombineret med muligheden for at afspille musik vil de fleste altså kunne bruge uret som en habil træningsmakker.
Artiklen fortsætter efter annoncen

