Hyundai har præsenteret produktionsudgaven af den 7-sæder store Ioniq 9, der er fem meter lang og får et kolossalt 110 kWh batteri, der giver den en rækkevidde på op til 620 kilometer. Den længe ventede bil er søster til Kia EV9.
Ligesom de to andre Ioniq-modeller er 9’eren naturligvis baseret på 800 volt teknologi, der gør det muligt at lade det store batteri op fra 10 til 80 procent på bare 24 minutter. Ladeeffekten er på 350 kW DC.
Kabinen i Ioniq 9 er designet som en mobil lounge med bløde, elliptiske former og afdæmpede farver, der skal skabe en afslappede og indbydende atmosfære. Interiøret tilbydes med enten seks eller syv sæder. Sæderne i første og anden række kan lænes helt tilbage og er udstyret med benstøtter.
Artiklen fortsætter efter annoncen






