I dag får iPad’en helt nyt styresystem. Det ligner godt nok stadig iOS 13, men iPadOS er skræddersyet til tablets og underbygger Apples ønske om at udviske forskellene mellem computer og tablet.
Herunder har vi samlet de mest spændende af de nye funktioner, der er lavet specifikt til iPad’en – men der vil naturligvis være mange flere nyheder. Mange af de nyheder, der blev introduceret med iOS 13 til iPhone og iPods i sidste uge, kommer naturligvis også med i iPadOS. Eksempelvis Dark Mode, Apple Arcade, Find og den nye Fotos app. Du kan læse om iOS 3-nyhederne her.
En helt ny hjemmeskærm
iPad’en har altid lignet en forvokset iPhone, men det laver iPadOS om på. Ikke alene kan man nu bestemme om der skal være få store ikoner, som det er tilfældet nu, eller om der skal være flere mindre ikoner. Man kan også få sine foretrukne widgets vist fast på hjemmeskærmen; vejrudsigt, kalenderaftaler, fodboldresultater, etc. Det vil næppe imponere Android-brugere, der har haft denne mulighed i årevis, men for iPad-brugere er det alligevel en velkommen forandring.
Artiklen fortsætter efter annoncen



