Apple AirTags er en af verdens dårligst bevarede hemmeligheder. Rygterne om, at Apple vil lancere en Tile-lignende konkurrent, en lille rund ”Tag” der kan sættes fast på nøgler, tasker og andre personlige dimser, har cirkuleret længe. Og de seneste måneder er rygterne blevet bakket op af adskillige læk – primært fra Apples egen baghave, nemlig beta-udgaverne af iOS 13.
Der er lækket både illustrationer, skærmbilleder og intern kode om dimserne, der skal kunne findes via den nye Find-app, der blev lanceret sammen med iOS 13 torsdag. Vi har samlet både billeder og rygter herunder …
Apple har selv afsløret designet
Sådan da. En tidligere beta-udgave af iOS 13 indeholdt nemlig nedenstående illustration af en rund, hvid dims med et Apple-logo i midten. Dimsen har det interne navn B389 og det går igen adskillige steder i styresystemets kode – og i Find-appen. Tegningen nedenfor er naturligvis en illustrativ gengivelse, som sandsynligvis ikke afspejler det endelige design.
Artiklen fortsætter efter annoncen



