Virgin Galactic er kun timer fra at gennemføre deres første kommercielle rumflyvning nogensinde. Det sker klokken 17.00, når de første betalende passagerer sendes afsted fra Spaceport America i New Mexico, USA. Hele seancen streames, naturligvis, live, så alle kan følge med.
Dagens opsendelse er en kolossal milepæl for den engelske milliardær Richard Branson, der står bag Virgin Galactic. Det er knapt 20 år siden han stiftede selskabet med det formål at tilbyde rumturisme. Projektet har været forsinket af en række nederlag; ikke mindst da testpiloten Michael Alsbury døde i et styrt i 2014.
Men efter flere vellykkede testmissioner, meldes der altså klar til at sende betalende passagerer afsted senere i dag. Passagerlisten omfatter oberst Walter Villadei og oberstløjtnant Angelo Landolfi fra det italienske luftvåben og Pantaleone Carlucci fra Italiens nationale forskningsråd.
Artiklen fortsætter efter annoncen

