×
Fremtidens HjemTophistorie

Intelligent plæneklipper på abonnement

Stiga kræver at du køber abonnement, for at få lov til at klippe græsset med din plæneklipper ...

Det er blevet ganske populært at sælge abonnementer med ekstra funktionalitet til produkter, der allerede er solgt til kunderne. Således forsøger svenske Stiga sig nu også med en intelligent plæneklipper på abonnement. Det koster nemlig et ekstra datagebyr, hvis du overhovedet vil have plæneklipperen til at fungere. Altså efter at du har betalt for plæneklipperen.

Vi har tidligere skrevet om Stigas nye A-serie af robotter, der ikke er afhængig af en fysisk kanttråd. Navigeringen baserer sig i stedet for på GPS. Maskinerne koster mellem 25.000 og 50.000 kroner, alt efter variant.

Hvad vi ikke vidste dengang, var at de samtidig kræver et fast abonnement for at fungere. Stiga forklarer:

“Teknologien i en Stiga kabelfri robotplæneklipper er baseret på datakommunikation mellem Stiga Cloud og roboten. Abonnementet er obligatorisk for at robotten kan arbejde, og afhænger af mængden af klippetimer, det tager at vedligeholde din plæne”.

Robotten er med andre ord ubrugelig, hvis du ikke betaler abonnement.

Stiga tilbyder fire forskellige abonnementer, nemlig Datapakke S (200 klippetimer), datapakke M (500 klippetimer), datapakke L (1.000 klippetimer) og datapakke XL (2.000 klippetimer). Priserne starter ved 225 kroner. Det oplyses der om i dette dokument.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.