Den seneste betaudgave af iOS 15 lader til at forbedre kameraet en smule. Ifølge Reddit-brugeren Doubleluckstur kan beta 4 nemlig fjerne genskin og lysreflekser fra billeder, der er taget i modlys. I visse kredse har kameraet i de seneste iPhone-modeller fået kritik for netop at at have problemer med lysreflekser – ‘lens flare‘.
Det er nu ikke selve kameraet, der laver tryllerier, men i stedet fjernes de uønskede elementer i billedbehandlingen efter at billedet er skudt. Derfor ses reflekserne stadig mens du tager billedet, mens de er væk på det billede, der gemmes på telefonen. Tager du et Live-foto fjernes genskinnet heller ikke.
Herunder kan man se forskellen. Øverste billede er et ‘normalt’ foto, taget med iOS 15 på telefonen og det nederste billede er et Live-foto, hvor genskin ikke er fjernet (den grønne prik, lige over træerne i venstre side).
Artiklen fortsætter efter annoncen



