Det var ikke noget, Apple slog stort op under tirsdagens præsentation af iPhone 13, iPad mini og Apple Watch Series 7, men det nye udgave af styresystemerne frigives mandag den 20, september. iOS 15 blev vist frem første gang under Apples udviklerkonference i juni måned og har siden været tilgængelig i adskillige beta-udgaver.
Selv om Apple har måttet udskyde et par af de bærende funktioner, er der stadig rigeligt med nyheder i både iOS 15 og iPadOS 15. Eksempelvis en ny Fokus-modus, der tilpasser enhederne til specifikke tider på døgnet. For eksempel kan man vælge kun at modtage privatopkald efter klokken 17.
FaceTime har også gennemgået en ordentlig forvandling og kan nu bruges sammen med Android-telefoner og Windows-computere. Safari-browseren er også blevet redesignet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

