Der er omkring fem måneder til Apple præsenterer en ny udgave af iOS-styresystemet til iPhone og iPad. Men de har stadig ikke leveret de funktioner, som de lovede under iOS 15-præsentationen sidste år. Det lader dog til, at vil ikke behøver at vente længe. Universal Control er nemlig bagt ind i den seneste beta-udgave, som udviklere har fået adgang til.
Med Universal Control bliver det muligt at fjernbetjene iPhones og iPads med musen og tastaturet fra Mac-computeren. Apple har beskrevet det således:
“Et enkelt tastatur og en mus eller pegefelt fungerer nu problemfrit mellem din Mac og iPad – de kan endda oprette forbindelse til mere end én af den samme enhed. Flyt markøren fra din Mac, lige til din iPad, skriv på din Mac, og den vises på din iPad.”
Artiklen fortsætter efter annoncen

