Den efterhånden navnkundige Ming-Chi Kuo fra analysevirksomheden KGI Securities er igen ude med en forudsigelse, og når han taler, skal man lytte hvis man gerne vil vide, hvad Apple har gang i – han har en ganske lang historie når det kommer til denne type forudsigelser, og i langt de fleste tilfælde har han ret. Denne gang har han altså forudset en iPad Pro til lancering før julesalget. (I USA, vel at mærke)
12,9″ og Force Touch
Den nye iPad er en lidt anderledes sag end de tidligere modeller. I første omgang er den væsentlig større end de tidligere iPads – 12,9″. Den har også Force Touch, Apples nye teknologi, der bevirker at en skærm kan “mærke”, hvor hårdt man trykker på den. Et hårdere tryk medfører så en anden reaktion end et let tryk – evt. fremkalder det en menu der passer til det, du har gang i.
Artiklen fortsætter efter annoncen


