På onsdag går Tim Cook på scenen for at præsentere nye iPhones og topmodellen kommer muligvis til at hedde iPhone Xs Max. Det mener i hvert fald website 9to5Mac, der har talt med to kilder, som har viden om Apples planer.
Bloomberg har tidligere rapporteret, at Apple havde overvejelser om at droppe Plus-mærkatet på sine fysisk største modeller. Plus har været med siden lanceringen af iPhone 6 Plus i september 2014.
Tre modeller
Taler rygterne sandt, kommer de to OLED-modeller med 5,8 og 6,1-tommer skærme altså til at hedde henholdsvis iPhone Xs og iPhone Xs Max. Den tredje model, der forventes lanceret – en billigere udgave med LCD-skærm – er der endnu ikke sat navn på.
Artiklen fortsætter efter annoncen

