Elbiler

Kia introducerer billigere model af EV9

Den enorme familiecontainer fra Kia med modelnavnet EV9 er lanceret i en billigere model. Nu starter prisen ved 599.900 kroner.

Kia EV9

I 2023 sendte Kia EV9 på gaden. En elbil i 7-personers kategorien, der dengang havde en startpris på 674.900 kroner.

Nu har Kia introduceret en billigere variant, så prisen kravler lige under 600.000. Det er således ikke en prisnedsættelse, som vi ellers er blevet så vant til.

Læs også: Renault sænker prisen yderligere på Megane E-Tech

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derimod har Kia justeret på modelprogrammet. Ud er gået ‘Premium Launch Edition’ og ind er kommet ‘Premium’. I den manøvre er der fjernet udstyr, så prisen har kunne justeres ned.

I den model er fjernet et Meridian-anlæg, premium-sæder, digitalt bakspejl og head-up display, hvilket har muliggjort den nye lavere indstigningspris på EV9. Du kan se den fulde udstyrsliste i denne brochure.

Nye udstyrstrin

Den store EV9 findes nu i tre varianter.

Den nye Premium fåes i to motorvarianter. En med baghjulstræk, kaldet Long Range RWD, som byder på 203 hestekræfter og en rækkevidde på 563 kilometer. Dernæst en firehjulstrækker, kaldet Long Range AWD Performance, som har 384 hestekræfter og lidt kortere rækkevidde. Nemlig 512 kilometer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Den billigste starter som før nævnt nu ved 599.900 kroner, mens den firehjulstrukne udgave fås til 639.900 kroner.

Den mere sportslige udstyrede GT Line, som motormæssigt matcher den med firehjulstræk, koster fortsat 749.900 kroner.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.