Fremtidens HjemTophistorie

Længe ventet lille nyhed fra Philips Hue

Så er der sommernyheder fra Philips Hue. Deriblandt den længe ventede farvede udgave af den mindste pære i serien.

Tre år efter at den varme hvide udgave af Philips Hue E14 kronepæren kom i butikkerne, er Signify endelig klar med udgaver i hvide nuancer og farvet lys. Det er blot en af sommernyhederne fra Signify, der også tæller opdateringer af app’en.

Philips Hue-appen har nemlig fået to nye funktioner: Justering af lysstyrken i dit underholdningsområde, og yderligere tidsintervaller ved programmering af bevægelsessensoren.

 

Lysstyrken på den lille E14 kronepære er på 470 lumen, hvilket svarer til en 40 watt glødepære. Dermed er den oplagt til brug i eksempelvis sengelamper. White Ambience-udgavem koster 269 kroner og den farvede koster 489 kroner. De to nytilkommere er allerede til salg.

Nye app-funktioner

Philips Hue lancerer også nye funktioner i Hue-app’en. Den ene nyhed er en ny mulighed for at justere lysstyrken af individuelle lamper i dit underholdningsområde, i stedet for at styre lysene som en gruppe.

 

Ifølge Signify er funktionen udviklet efter anmodninger fra Philips Hues brugere, da mange ønsker at kunne indstille deres lamper mere detaljeret, mens de ser film, lytter til musik eller spiller. Ved at justere lysstyrken kan du eksempelvis få lamper, der har højere lumen til at dæmpe mere end lamper med lavere lumen.

Justering af lysstyrken er planlagt til at blive lanceret i Q3 og kan bruges i ethvert Philips Hue underholdningsområde.

Via en opdatering af Philips Hue Bridgen bliver funktionerne i Philips Hue-bevægelsessensorerne også forbedret. Antallet af tidsintervaller for bevægelsessensorerne vil nemlig stige fra de nuværende to til ti.

 

De ekstra intervaller skal give dig mulighed for at tilpasse din belysning i løbet af dagen baseret på dine daglige rutiner. Derudover kan scenen med naturligt lys vælges som en del af disse tidsintervaller for at efterligne solen hele dagen. Igen er det feedback fra brugere, der har hjulpet Signify på vej.

Intervallerne forventes at blive lanceret i 3. kvartal.

Nye produkter

Ud over kronepæren, har Signify også andre produktnyheder i posen, idet Philips Hue-panelerne fås i nye former:

 

Philips Hue Aurelle-panelet fås nu også i en sort finish i alle former: Firkantet, rektangulært eller rundt. Panelet kan oplyse rummet i nuancer af varmt til køligt hvidt lys.

Philips Hue Surimu-panelet er udvidet med en rund lampe (Ø395 mm) samt en ny mindre firkantet version, der er halv størrelse (300 x 300 mm) af den eksisterende firkantede Surimu.

 

Lamperne kommer med en hvid ramme og kan lyse i både hvidt og farvet lys.

Tilgængelighed og priser

  • Hue E14 luster (fra 20. juni)
    Pakke med 1 stk White ambiance: 269 kr
    Pakke med 2 stk White ambiance: 449 kr
    Pakke med 1 stk White and color ambiance: 489 kr
    Pakke med 2 stk White and color ambiance: 829 kr

 

  • Hue White and color ambiance Surimu panel (fra 20. juni)
    300 x 300 mm: 1.729 kr
    Ø395 mm: 1.799 kr

  • Hue White ambiance Aurelle panel i sort (fra 20. juni)
    600 x 600 mm: 1.799 kr
    1200 x 300 mm: 1.799 kr
    300 x 300 mm: 1.279 kr
    Ø395 mm: 1.349 kr

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.