Den kinesiske elbilsraket Leapmotor lander snart i Danmark. I november ruller mærket ind med SUV’en B10 – men på biludstillingen i München trak de et endnu mere interessant es op af ærmet: Hatchbacken Leapmotor B05, der går direkte efter klassens konge, Volkswagen ID.3.
B05 er placeret lige mellem den lille bybil T03 og den kommende B10. Med sine 4,43 meter i længden og en bredde på hele 1,88 meter kalder Leapmotor den selv for den bredeste i sin klasse. Designet spiller på skarpe linjer, indramningsløse døre og 19-tommer “Swift-Wing”-fælge, der tydeligt signalerer, at bilen vil være mere end bare praktisk transport.
Indvendigt er der digital minimalisme for fuld udblæsning: Et cockpit domineret af en 14,6-tommer skærm til infotainment og en 8,8-tommer instrumentering bag rattet. Hvis du synes, det lyder bekendt, er det fordi B05 deler teknik med B10 – hvilket formentlig også betyder valget mellem to batteripakker på 56,2 kWh eller 67,1 kWh og en rækkevidde på op til cirka 420 kilometer.
Artiklen fortsætter efter annoncen



