×
Gadgets

Lenovo viser kommende foldbar Motorola Razr frem

Motorola bygger en foldbar telefon, der faktisk måske giver mening - og i den nye video ser den lækker ud!

Hvis du kan huske tiden før smartphones ved du også, at telefoner dengang fantes i et utal af formfaktorer. En af de mest populære var foldetelefonen Razr fra daværende Motorola, der siden er blevet købt af Lenovo. Og nej, Razr var ikke foldbar som Samsung Fold, men havde blot en skærm øverst på den ene “klap” og et tastatur på den nederste. Men nu vender Razr altså tilbage, og denne gang i en mere moderne form – med en enkelt stor skærm på hele indersiden.

Video lavet af fan

Lenovo har altså afsløret at de arbejder på en telefon, og for nogle måneder siden lækkede detaljer om og billeder af telefonen. Men på et pressemøde har Lenovo nu valgt at vise en video frem – godt nok en video lavet af en fan, men åbenbart så tæt på sandheden om den kommende telefon, at Lenovo blot kunne redigere lidt i den og så efterfølgende bruge den ved presseeventet.

https://www.youtube.com/watch?v=Uyle2xtDoSw
Kilde: Weibo

Hvornår kan du købe den?

Hvornår Motorola er klar til at lancere den nye udgave af Razr er der endnu intet nyt om. Prisen derimod er der et gæt på, og den bliver dyr. Ca. 1.500$ ventes den at komme til at koste – eller en pris der formentlig kommer op i nærheden af 13.000 kr. når man regner det om til mulige danske priser og tilføjer moms. Men hvis Motorola kan lade være med at lave en “Samsung” og lave fejl i designet af klapfunktionen, så ser det ud til at vi kommer til at se en meget interessant telefon fra kineserne – formentlig allerede senere i år.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.