×
Gadgets

Libratone puster multirumsliv i Zipp

Libratone har officielt lanceret sine to nye Zipp-modeller, hvis store trick er, at de kan bruges i multirumssystemer. Samtidig har Libratone gjort op med et særkende; nemlig den uld som hidtil har omsluttet samtlige Libratone-modeller. Zipp (100w) og Zipp Mini (60w) er i stedet beklædt med stof i diamantformet vævning – nøje udvalgt efter lydegenskaber. Muligheden for at lyne stoffet af og skifte det ud, er dog bibeholdt.

De nye Zipp Mini-varianter.
De nye Zipp Mini-varianter.

Ligesom forgængeren har de nye Zipp-modeller 360 graders lyd. De har både Bluetooth og wifi-forbindelse og så er de udrustet med Libratones SoundSpaces-teknologi, der gør det muligt at koble flere enheder sammen i multirumssystemer. SoundSpaces og den nye Zipp-linje er de første produktlanceringer, siden Libratone sidste sommer fik nye investorer og ny brandstrategi.

“Den nye generation af ZIPP er udstyret med SoundSpaces Link, der gør det muligt at forbinde op til seks højttalere via WiFi og placere dem i et hvilket som helst rum og flytte dem omkring efter behov. Almindelige multirumshøjttalere er designet til at være stationære,” fortæller Libratones nye CEO, Jan McNair, i pressemeddelelsen.

Blandt de nye features er desuden kompatibilitet med Spotify Connect og Apple Music, en ny touch-brugerflade, speakerphone, streaming og lagring af op til fem internetradiostationer, der betjenes direkte på højttaleren, samt en batterilevetid på 8-10 timer.

iNPUT havde mulighed for at få pilfingrene i Zipp’erne under IFA-messen i Berlin i september måned. Se videoen ovenfor.

Zipp’erne fås som udgangspunkt i fire farver, mens tre ekstra farver kan tilkøbes. Begge højttalere er tilgængelige online og hos forhandlerne i slutningen af oktober og priserne starter ved 1.899 kroner.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.