Elektronik

Mastercard vil udskifte pinkoden med en selfie

Shopaholikere, med trang til at tage selfies, går en hård tid i møde. Mastercard vil nemlig udskifte koden, der skal bruges til at betale ved onlinekøb, med et scan af ansigtet. I første omgang vil bare 500 personer få adgang til den nye app, men hvis alt går efter planen, bliver den rullet ud til alle os andre.

App’en starter automatisk op, når man er klar til at betale for sine varer. Men i stedet for at indtaste en kode, kan man altså vælge at blinke til kameraet i stedet. Helt bogstaveligt. App’en bruger nemlig blinket til at verificere, at det ikke er et billede, der holdes op foran kameraet.

Man kan også vælge at bruge fingeraftryksscan i stedet, men Mastercard er overbevist om, at størstedelen af brugerne vil foretrække ansigtsgenkendelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

“Den nye generation, som bruger selfies … Jeg tror, de vil finde det cool. De vil tage godt imod det,” siger Ajay Bhalla, der er sikkerhedschef for Mastercard, til CNN.

Du kan se ham forklare og demonstrere teknologien i videoen ovenfor.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.