Elektronik

Med iNPUT bag kulisserne hos Apple: Kom med ind i Steve Jobs Theater

Som eneste danske journalist på stedet tager iNPUT's Torben Vognsen dig med til Apples lancering. Se vores egne billeder og videoer fra ankomsten til pladserne foran scenen.

bag kulisserne hos Apple
Udsigt mod scenen i Steve Jobs Theater før Apples lancering. Foto: Torben Vognsen / iNPUT.

Den californiske sol bager, iPhones filmer overalt og folk med Apple-skilte i selvlysende farver om halsen vælter rundt imellem noget der føles som endnu flere Apple medarbejdere i røde t-shirts med et lille, hvidt Apple logo. Apples lancering begynder for os allerede uden for Steve Jobs Theater, hvor gæsterne samles omkring den runde glasbygning. iNPUT er med på stedet, og jeg er den eneste danske journalist her i dag. Derfor får du også en tur med rundt, inden produktnyhederne overtager opmærksomheden. Det er et kig på den del af dagen, som let forsvinder, når overskrifterne først kommer til at handle om telefoner, ure, hovedtelefoner og priser.

iNPUTs Torben Vognsen foran Steve Jobs Theater.
iNPUTs Torben Vognsen foran Steve Jobs Theater. Foto: Torben Vognsen / iNPUT.

Steve Jobs Theater

Steve Jobs Theater er, i sig selv, måske ikke så imponerende som selve Apple Park – den enorme ring der udgør hovedkvarteret. Alligevel er det en ret imponerende bygning med et tag der “flyder” på glasvægge. Indenfor er der roterende elevatorer og enorme hvide flader – og trapper der tager dig ned i dybet under den prangende øverste etage – og her ligger selve eventstedet der reelt minder om en enorm biograf.

Gæster samles uden for den buede glasfacade.
Gæster samles uden for den buede glasfacade. Foto: Torben Vognsen / iNPUT.
Gæster i glasfoyeren før Apples præsentation.
Gæster i glasfoyeren før Apples præsentation. Foto: Torben Vognsen / iNPUT.
Et kig rundt blandt gæsterne i foyeren. Video: Torben Vognsen / iNPUT.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På vej ned mod indgangen til Steve Jobs Theater.

På vej ned mod indgangen til Steve Jobs Theater. Foto: Torben Vognsen / iNPUT.

Turen ned ad trappen mod teatret. Video: Torben Vognsen / iNPUT.

Her skal nyhederne præsenteres

Inde i salen står den store skærm allerede med et blåt og violet motiv der passer til det, vores invitationer var dekoreret med, mens gæsterne finder deres pladser mellem de buede rækker af sæder. Vi sidder midt i salen, da det er et godt kompromis imellem at sidde bagerst for at komme først ud til demoerne bagefter og samtidig sidde godt i forhold til at se.

Gæster finder deres pladser i salen før præsentationen.
Gæster finder deres pladser i salen før præsentationen. Foto: Torben Vognsen / iNPUT.

Eneste dansker – men blandt kendte ansigter

Jeg er ganske vist den eneste danske journalist på stedet, men det betyder heldigvis ikke, at jeg sidder alene blandt fremmede. De nordiske journalister er altid i gruppe med hollænderne, så vi kender efterhånden hinanden. I videoen her er jeg sammen med Anna fra Holland, mens vi er på plads i salen. Det er en af de hyggelige sider af de her ture: Man møder kolleger fra andre lande igen og igen, og efterhånden er der velkendte ansigter midt i den store forsamling. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Torben og Anna fra Holland på plads i Steve Jobs Theater. Video: Torben Vognsen / iNPUT.

Gallop imod demoområdet

Efter eventet er slut er der regulær panik for at komme først ud til demoområdet. Af uforklarlige årsager er de koreanske og japanske journalister altid lige et par skridt foran – så vi andre kommer oftest til at vente lidt på at få de nye produkter i hænderne, men der er god tid, så vi kan som regel bare vente lidt til det værste påstyr har lagt sig og så tage os god tid til at få kigget på og lavet video af produkterne. Efter det er det tid til at tage tilbage til hotellet for at lægge den sidste hånd på eventuelle artikler vi gerne vil have ud på dagen – og forberede sig på en lang dag i morgen, hvor vi vil blive trukket igennem en lang række “briefinger”, som er Apples navn for produktdemoer.

IMG_3263.jpg
Efter eventet er der gallop for at komme først til demoområdet. Efter få sekunder ser det sådan her ud.

MERE OM SAMME EMNE:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER