Der er noget i gære hos MG. Ikke bare en opfrisket version af den populære MG4, men et teknologisk spring, der potentielt kan rykke ved hele markedet for prisvenlige elbiler. For første gang får en af de billigste elbiler på markedet et semi solid state-batteri.
Ved et nyligt event i Kina kunne MG løfte sløret for det nye batteri, som er udviklet i samarbejde med QingTao Energy. Det er tale om en såkaldt halvfast batteritype – på tekniksprog kaldet “semi solid state” – og det betyder, at batteriet kun indeholder fem procent flydende elektrolyt. Ifølge MG’s markedschef, Chen Cui, giver det både højere energitæthed og bedre sikkerhed. Det oplyser Electrek.

Kører længere – også når det er koldt
Det nye batteri rummer 70 kWh og giver en rækkevidde på 537 kilometer – målt efter den kinesiske CLTC-standard, der som bekendt er lidt mere optimistisk end den europæiske WLTP. Men måske mere interessant er batteriets præstation i kulde. Ved -7 grader Celsius leverer det hele 13,8 procent mere rækkevidde end traditionelle LFP-batterier af samme størrelse. Energitallet lyder på 180 Wh/kg – en markant forbedring i den her prisklasse.
Artiklen fortsætter efter annoncen


