MG’s mest populære model i Danmark, den elektriske MG4, har fået en markant makeover. Den opdaterede version er netop blevet afsløret i Kina, og der er tale om langt mere end blot kosmetiske ændringer. Med inspiration fra sportsvognen MG Cyberster får MG4 et nyt, blødere design – samtidig med at bilen både vokser i størrelse og smider en betydelig del af sin vægt.
Fronten har mistet sin tidligere skarpe og sportslige attitude. I stedet præsenterer MG4 sig nu med rundere linjer, mindre markante luftindtag og en mere afdæmpet frontspoiler i karrosserifarve. Forlygterne er gjort mindre, men MG’s velkendte, forkromede ottekantede logo pryder stadig fronten.
Bagdørene har også fået en overhaling – den tidligere, hævede skulderlinje er væk, og vinduerne er blevet større, hvilket tyder på bedre udsyn og komfort for bagpassagererne. Desuden er de sorte plastpaneler på siden og ved C-stolpen fjernet til fordel for mere karrosserifarve, der giver et mere eksklusivt udtryk.
Artiklen fortsætter efter annoncen





