TeknologiTophistorie

Musk siger at Tesla Bot kan være klar til september

Absurd tweet skal sandsynligvis fjerne opmærksomheden fra ordre om at afskedige 10 procent af Teslas ansatte.

I et tweet fortæller Elon Musk, at Tesla muligvis kan fremvise en fungerende prototype på robotten Optimus allerede i september. Robotten blev “præsenteret” i august sidste år, da en spandex-klædt person, der skulle forestille robotten, gik på scenen under Tesla AI Day-konferencen.

Dengang hævdede Elon Musk, at Tesla er så langt fremme i udviklingen af menneskelignende robotter, at en prototype ville kunne vises frem allerede i år. Den påstand gentager han altså nu igen.

Han siger endda, at årets udgave af Tesla AI Day er rykket fra august til september, så der er større chance for at få Optimus på scenen. Altså ikke en udklædt skuespiller, men den rigtige prototype.

Rent spin

Der er dog al mulig grund til at være endog særdeles kritisk. Google og et utal af andre har arbejdet på robotteknologi i årevis og er ikke engang i nærheden af at kunne præsentere en humanoid robot. The Verge siger direkte, at Musk bluffer for at aflede opmærksomheden fra det faktum, at Tesla lige nu er i gang med at afskedige 10 procent af sine ansatte.

Optimus tweetet kom ud kort efter at nyhedsbureauet Reuters kunne afsløre nedskæringsplanerne.

I en mail, Musk har sendt til ledere hos Tesla skriver han, at han har en “super dårlig følelse” omkring den globale økonomi og at der er brug for at skære omkring 10 procent af bilproducentens lønnede personale.

Musk understreger dog i mailen, at ansatte, der “rent faktisk bygger biler eller batteripakker” er fredet.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.