Underholdning

Netflix Games klar på iPhone og iPad

Netflix Games kommer til iOS i dag. Men rigide App Store-regler har tvunget Netflix til at tænke anderledes.

Netflix Games

Det er en uge siden Netflix Games lancerede på Android-enheder, men i dag får iPhone- og iPad-brugere også adgang. Det fortæller Netflix i et tweet. Det er dog en noget spøjs løsning, Netflix har brugt, for at leve op til App Store-reglerne og gøre Apple glade.

Hvert enkelt spil skal nemlig hentes ned individuelt fra App Store, hvorefter der dukker en “bar” op i Netflix-app’en, hvorfra man angiveligt kan starte spillet direkte. Her kan man også klikke sig videre til App Store, hvor man kan hente andre spil.

De første spil, der er blevet tilgængelige, er Stranger Things: 1984, Stranger Things 3: The Game, Shooting Hooops, Card Blast og Teeter Up. Alle spil er tilgængelige i dag i App Store og ser ud til at kræve et aktivt Netflix-abonnement.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Netflix Games
Skærmbillede fra Stranger Things 1984 viser, at man logger ind i spillet via Netflix.

MERE OM SAMME EMNE:

Apple har ret rigide regler for sin App Store. Noget som EU har kraftig fokus på i disse måneder. Så sent som i sidste uge forsvarede Apples softwarechef, Craig Federighi, reglerne med, at App Store vil blive oversvømmet med malware, hvis der lukkes yderligere op.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.