Dannebrog var hejst, skoene pudset og champagnen trukket op, da iNPUT og typehusfirmaet eurodan-huse torsdag klippede snoren til Danmarks første intelligente smart home i Vindinge, udenfor Roskilde. Fremtidens Hjem, som projektet hedder, var dog tæt på ikke rigtig at kommet igang, fortæller Torben Vognsen, der er chefredaktør på iNPUT.
– I et hus som dette er internet selvsagt altafgørende. Vi var derfor også i noget nær panik, da vi bare 15 minutter før åbningen, ikke kunne få internettet til at fungere, griner chefredaktøren.
– Men vi har nogle dygtige partnere på projektet og heldigvis gik alt op i en højere enhed og det lykkedes at få huset til at fungere i sidste øjeblik, uden at de godt tohundrede gæster bemærkede noget, fortæller Vognsen.
Artiklen fortsætter efter annoncen



