Kinesiske NIO har, mildt sagt, ikke haft den store succes herhjemme, siden de kom til landet for et par år siden. Men nu forsøger de med subbrandet Firefly, der vil gøre elbilen mere tilgængelig uden at droppe teknologien og komforten. Prisen starter ved 209.900 kroner – og ja, det er for en komplet, fempersoners elbil med masser af udstyr.
Firefly er lige over fire meter lang, men skjuler sin størrelse godt. Med 404 liter i bagagerummet, ekstra frunk foran og en rækkevidde på op til 330 kilometer er det en bybil, der også kan klare pendling på motorvejen. Og med en venderadius på 4,7 meter kan du stadig glide elegant ind på selv de mest håbløse parkeringspladser.
Billig, men ikke billig følelse
Selv basisudgaven “Select” byder på ting, man normalt forbinder med biler i helt andre prisklasser: 13,2-tommer infotainment, 360-grader kamera, fuld LED-lys, 18-tommer fælge og et 14-højttalers Dolby-anlæg. Oven i hatten får du NIOs digitale assistent LUMO, der reagerer på din stemme og kan ordne alt fra klimaanlæg til navigation.
Artiklen fortsætter efter annoncen



