×
Teknologi

Nu vil Nissan også lave solcelle tag

Teslas solcelle tag har givet andre producenter blod på tanden - deriblandt nu japanske Nissan

Det kan godt være, Tesla har det lidt stramt på finanserne, men innovationen fejler ikke så meget – det bevidnes af de mange producenter, der nu går i kødet på Elon Musks firma med konkurrende elbiler i luksusklassen – blandt andet Mercedes og Audi. Men det er ikke kun bilerne, konkurrenterne har set sig lune på: Teslas ide om et solcelle tag er der også en del, der synes virker som en fin ide. Blandt andet Japanske Nissan, der nu lancerer et lignende koncept, der dog måske er udformet mere traditionelt end Teslas tagsten med indbyggede solceller.

Almindelige solpaneler

Konceptet, der er døbt Nissan Energy Solar, kommer i tre versioner. Det første er en “økonomi”-udgave, der er et relativt almindeligt solcelleanlæg på taget kombineret med et batteri i huset, der så opbevarer strøm til både bil og almindeligt forbrug. Hvis man vil have en lidt mere effektivt ydende løsning har Nissan en “Efficiancy” løsning, og hvis man vil have noget, der er tættere på Teslas løsning, tilbyder de en “Design” løsning hvor solcellerne integreres i taget.

Først i England

I første omgang lancerer Nissan systemet i England – i hvert fald er det Nissan UK, der har sendt pressemeddelelsen ud. Her kommer prisen til at være £7,635 – eller ca. 64.500 danske kroner – for et helt system med batteri og solceller. Nissan spår en besparelse på op til 66% af den almindelige elregning ud over at spare dig for udgiften til “brændstof” på din bil hvis du også har en elbil. Eftersom det engelske vejr ligner det danske kan vi forvente en nogenlunde tilsvarende besparelse i Danmark. Forudsat altså, at Nissan vælger at lancere hos os også.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.