Elbiler

Nu kan du få ladeboks uden udbetaling

Andel fjerner opstartsbetalingen og gør op med evighedsleje af ladebokse.

ladeboks

Nu kan du få opsat en ladeboks i garagen uden at skulle betale opstartgebyr eller evighedsleje. Det nye udspil lanceres i dag af Danmarks største energiselskab Andel i samarbejde med datterselskabet Clever.

Det nye udspil bryder med en årelang tradition for, at man som ladekunde enten skal betale fuld pris for ladeboksen eller acceptere en installationspris på typisk 3.000 kroner. Hvorefter der skal betales månedlig leje for ladeboksen – såkaldt evighedsleje.

Med Andels nye tiltag køber man ladeboks til 0 kroner i udbetaling. Herefter afdrages der rentefrit med 249 kroner om måneden i 36 måneder, hvorefter boksen er kundens ejendom. Der skal altså ikke betales lejeafgift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Vi har helt fjernet indgangsbarrieren på flere tusinde kroner. De 36 måneder, hvor boksen afdrages, er det så en smule dyrere, men herefter er det ren besparelse hver eneste måned, siger adm. direktør i Andel Energi Marlene Holmgaard Fris.

Der skal dog betales for en såkaldt serviceaftale på 89 kroner om måneden. Den dækker over:

  • Automatisk refusion af elafgift.
  • Intelligent opladning.
  • Garanti på ladeboks.
  • Rabat på elregning (0 kr. i el-abonnement).

MERE OM SAMME EMNE:

Løsningen, som du kan læse mere om her, giver samtidig adgang til Clevers over 34.000 offentlige ladepunkter i Danmark. Her afregnes forbrug til Clevers aktuelle listepris.

Vi har lavet et hurtigt overblik over kontant- og lejepriserne hos de største ladeoperatører her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LadeoperatørKontantprisInstallation v/lejeLeje /mnd.Serviceaftale
OK Energi9.995 kr.2.995 kr.120 kr./mnd.79 kr./mnd.
Norlys9.995 kr.2.995 kr.120 kr./mnd.79 kr./mnd.
Clever9.999 kr.2.999 kr.– *99 kr./mnd.
E.on9.995 kr.1.995 kr.120 kr./mnd.79 kr./mnd.
Andel Energi0 kr.240 kr./36 mdr.**89 kr./mnd.
* Ved leje skal man abonnere på Clever One (799 kr/mnd) der giver fri opladning på alle Clevers ladepunkter.
** Efter 36 måneder er ladeboksen kundens ejendom og betaling frafalder.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.