×
ElbilerTophistorie

Snart kan du eje din lader med Clever Box

Clever lancerer et nyt tilbud, hvor du kan eje ladeboksen. Indtil videre kan eksisterende kunder konvertere til løsningen.

Hidtil har det udelukkende været muligt, at leje sin ladeboks hos Clever. Betalingen er foregået via abonnementsaftalen, som mildt sagt har været i vælten, de seneste måneder.

Måske vælger Clever derfor at lancere tilbuddet Clever Box. Her køber du boksen og fremfor et abonnement, så har du en serviceaftale. En løsning som tilbydes af en del udbydere på markedet, som formodentligt har snuppet en del kunder, grundet de så omtalte prisstigninger på abonnementsløsningen.

Er man Clever-kunde nu, så kan Clever Box forudbestilles og vil træde i kraft den 1. marts 2023. For at frikøbe sin ladeboks, skal man betale 3.499,- kroner, hvilket er en kampagnepris i følge Clever. Normalprisen bliver 7.000,- kroner.

Dertil skal der betales til serviceaftalen, som vil have en pris på 129,- kroner om måneden. For det beløb får man service på ladeboksen og refusion af den til enhver tid gældende elafgift. Refusionen er i øjeblikket 0,723 kroner per kWh. I første halvdel af 2023 nedsættes den til 0,008 kroner per kWh.

Clever fremhæver følgende om Clever Box

  • Du ejer ladeboksen
  • Du betaler selv strømmen, når du lader, og får refusion af elafgiften
  • Du får adgang til intelligent opladning, der tager højde for CO2-aftryk, elpris og dine kørevaner
  • Du kan lade på Danmarks største ladenetværk
  • Du har service og garanti på ladeboksens i hele dens levetid

Clever Box kan forudbestilles nu for eksisterende kunder. Der åbnes senere op for bestillinger for nye kunder.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.