Apple har nu frigivet den første offentlige betaudgave af iOS 17, så har du lyst til at lege med Kontaktplakater, Standby-funktion, interaktive widgets og de øvrige nyheder i styresystemet, er der rig mulighed nu. Den offentlige beta burde være mere stabil end den udviklerudgave, der hidtil har været tilgængelig.
Ifølge recordere.dk virker mange af de kritiske danske apps uden problemer på den nye offentlige beta. Deriblandt MitID, Sundhedsbevis og det digitale kørekort. Men der er naturligvis altid en risiko for, at enkelte apps ikke vil fungere på betaudgaverne, så far med lempe.
En af nyhederne i iOS 17 er app’en Journal, der vil fungere som en slags digital dagbog. Men den er endnu ikke med ombord i betaen af styresystemet.
Artiklen fortsætter efter annoncen


