Det forventes, at Apple frigiver iOS 17.1 opdateringen til iPhone i denne uge. Opdateringen indeholder naturligvis den nødvendige bunke fejlrettelser. Men den byder også på nogle af de funktioner, vi blev lovet, da Apple præsenterede iOS 17 tilbage i juni måned.
Først og fremmest rummer opdateringen den ændring, der sænker strålingsniveauet på iPhone 12. Det er et krav fra franske sikkerhedsmyndigheder, der dumpede telefonen tidligere på året. Det er også takket være disse myndigheder, at vi med rimelig sikkerhed ved, at opdateringen lander tirsdag 24. oktober (amerikansk tid).
Der er også en rettelse, der løser problemerne med de “brændte skærmbilleder”, der har vist sig at være en fejl i softwaren iOS 17. Men hvad kan vi ellers se frem til? Vi har samlet en overset her …
Artiklen fortsætter efter annoncen

