Nu er det slut med at have problemer med at kommunikere med de lokale på ferien. Google Assistant har lanceret sin realtids-tolk til smartphones. Google kalder funktionen for Tolketilstand og den har tidligere været forbeholdt Google Home og Nest-enheder, men nu kan den også bruges på mobiltelefoner – både Android og iOS.
”Tolken” kan både optage tale og skrift. Der er endda en automatisk indstilling, så den lytter til samtalen og oversætter uden at man som bruger skal gøre noget. Alternativt kan man bruge en mere kontrolleret funktion, hvor mikrofonen skal aktiveres førend Google Assistant tolken går i gang.
MERE OM SAMME EMNE:
For at aktivere tolken, kan man sige ”vær min italienske tolk” eller ”tolk fra dansk til hollandsk”. Google leverer også en række såkaldte Smart Replies, der kan bruges til at gøre samtalen hurtigere. En tekstbaseret mulighed er fin til de steder, hvor der ikke er mulighed for at tale – biografer eksempelvis.
Artiklen fortsætter efter annoncen

