×
TeknologiTophistorie

Nu kan Yousee-kunder få 5G-abonnement

Yousee har gjort tre af sine mobilabonnementer klar til 5G senere i år – og sænket priserne på de dyreste af abonnementerne.

Yousee-moderselskabet TDC Group har tidligere lovet et landsdækkende 5G-netværk ved udgangen af 2020 – og selskabet har det seneste år haft travlt med at opsætte nye 5G-master i større danske byer.

Præcis hvornår TDC vælger at tænde for 5G er endnu uvist, men det må trække op, for datterselskabet Yousee er nu begyndt at tilføje 5G til deres mobilabonnementer. Samtidig har selskabet sænket priserne på de dyreste abonnementer.

På det største af abonnementerne, er prisen blevet barberet med 100 kroner, så det nu koster 299 kroner om måneden. Det inkluderer fri tale, fri data, roaming i 48 lande og 5G.

Yousee
Her er de fire mobilabonnementer hos Yousee.

5G er tilføjet på de tre dyreste abonnementet, ligesom de to dyreste har fået “gratis” Smart Wear abonnement, så man kan få eSIM på sit smartwatch uden at skulle betale ekstra.

Interessant er det også, at Yousee har tilføjet ydelsen Roaming World i samtlige fire abonnementer. Det ligner et forsøg på at kapre kunder fra teleselskab 3’s 3LikeHome-produkt, der gør det gratis at bruge data i 66 lande. I Yousees tilfælde er det dog “kun” 48 lande, ligesom der er en begrænsning på 20 gigabyte. Mængden af data er dog fordoblet – tidligere var topgrænsen på 10 GB.

Om 5G skriver teleselskabet på sin hjemmeside:

“5G er den næste generations mobilnetværk – og dermed fremtidens mobilnetværk. Forskellen fra 4G til 5G er til at tage og føle på med enorme hastigheder og så godt som ingen forsinkelser: Forbered dig på at bruge Internettet på en helt ny måde. Så kan du fx downloade en film i HD på et par sekunder. Stream indhold uden det hakker eller del filer øjeblikkeligt”.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.