×
Elbiler

Nu kommer det elektriske folkevognsrugbrød

Folkevognsrubrøddet er nok et af de mest ikoniske transportmidler nogensinde bygget – og hvis alt går efter Volkwagens planer kan vi se en helt ny version af bilen, opdateret til et moderne udseende – og naturligvis elektrisk og selvkørende. Faktisk blev bilen lanceret tilbage i januar, men dengang troede de færreste på, at den rent faktisk ville se dagens lys som en virkelig bil – men nu afslører VW at det nye folkevognsrugbrød bliver virkelighed – endda inden 2022.

En sløv fætter

I forhold til de mange andre elbiler vi ser for tiden vil den nye elektriske minibus ikke være en hurtigløber. Højeste hastighed vil være ca. 160 km/t. og folkevognsrugbrøddet vil højst kunne køre ca. 400 km. på en opladning – hvilket også er i den lave ende.

Masser af futuristiske detaljer

Inde i bilen vil de kommende ejere finde masser af frække detaljer. Den vil være helt selvkørende, og rattet vil endda kunne forsvinde ind i instrumentbrættet. Ikke nok med det, så vil førersædet kunne drejes 180 grader, så “chaufføren” vil kunne deltage i middagen serveret ved bordet der kan klappes op. Har man brug for det, kan de bagerste sæder også lægges ned til helt vandret stilling så man kan sove i bilen. Lyset i kabinen kan indstilles i forskellige farver og styrker – præcis som i de nyeste flykabiner.

Brugerprofiler i skyen

Hver enkelt fører af bilen – eller for dens sags skyld passager – kan lave sine egne indstillinger for alt fra lys til musik og sædeindstillinger. Profilerne vil være opbevaret i skyen og bilen vil selv indstille sig når en bruger sætter sig ind.

Afledningsmanøvre?

Folkevognsrugbrøddet er måske en af de mest nuttede biler nogensinde lavet, og den nye udgave har da også fået et design, der måske kan betegnes som hyggeligt. Der er fra flere sider spekuleret i, om bilen – og det faktum, at den rent faktisk kommer i produktion – er en afledningsmanøvre fra Volkswagens side efter dieselbil skandalen, der gjorde stor skade på VW’s navn. Hvis det er tilfældet kommer den dårlige samvittighed nu fremtidshippier til gode.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.